Kurvene er også gode som gavekurve. De kan bruges som indkøbskurve bagefter.
Begge kurve er opbygget over den samme grundform. De har fået en oval bund og fransk sideflet med pilesorten Carl Jensen i siderne. Bunden på kurven til højre er lidt mindre end på kurven til venstre. Desuden er siderne noget lavere.
Kurven til højre er lavet på bestilling, da vedkommende ønskede en kurv i denne størrelse.
Jeg kan godt lide den klassiske form ved kurvene, der aldrig går af mode.
Begge kurve har fået en slidkant i bunden. Med den rette behandling vil kurvene kunne holde i mange år, om de nu bliver brugt som indkøbskurve eller til andre formål.
Seneste kommentarer